Ønske: Et tydeligt overblik over skibe og kunder

Atlantic Shippings helt store udfordring var, at der ikke fandtes en systematisering af data om deres skibe og om deres kunder. Da skibsdatabasen fungerer som opslagsværk i kontakten med kunder, bruges der meget tid på at lede efter de rette skibe ud fra kundens kriterier.

I det gamle system blev der tastet en stor mængde data ind om både skibe og kunder, men processen med nemt og effektivt at finde den nødvendige data frem igen var besværlig og langsommelig. Derfor var det et stort ønske, at behandlingen og brugen af data blev strømlinet og effektiviseret.

”Vi har 4000 skibe med utrolig meget data om hvert skib, så hvis en kunde ringer med meget specifikke ønsker, kan vi hurtigt og nemt finde de skibe, som passer derefter.”

Janne Nilsson, Direktionssekretær, Atlantic Shipping

Vil du vide mere om Atlantic Shippings løsning?

Et helhedsorienteret produkt

Atlantic Shipping valgte Lime CRM som løsning, fordi virksomheden gerne ville implementere et helt nyt datasystem, og helhedsindtrykket af Lime CRM’s funktionalitet, spillede en afgørende rolle. Fornemmelsen var desuden, at der kunne etableres et tættere samarbejde med Limes konsulenter end med andre konkurrerende virksomhedsløsninger.

Den internationale skibsmæglervirksomhed fik hurtigt skabt en overskuelig database, som er nem og effektiv at søge i. Når en kunde ringer med specifikke ønsker, kan mægler hurtigt finde en liste af skibe frem, som lever op til kundens ønsker. Det betyder også, at der nu arbejdes med sager, så hver kunde har en sag med korrespondance, henvendelser og andre oplysninger, allerede før kunden viser en konkret interesse for ét skib eller vælger at foretage et decideret køb. Hvert skib får desuden vedhæftet sig parametre om deres karakteristika, og hver kunde får vedhæftet sig parametre om ønskede kriterier for skibe.

  • Større overskuelighed og overblik i databasen.
  • Sammenkobling af data om kunder og data om skibe.
  • Korrespondance med kunden bliver nu nemt tilføjet til hver sag i databasen.
  • Synkronisering af e-mails fra Outlook med CRM-systemet.
  • Nyhedsmails er også synkroniseret med Lime CRM.
  • Tæt samarbejde med Lime.

En langtidsholdbar løsning

Efter et års tid i brug har Atlantic Shipping opnået mange af de ting, som var udgangspunktet for ønsket med skiftet og implementeringen af Lime CRM. Alle 10 medarbejdere bruger Lime CRM i dagligdagen, og der hersker nu en væsentlig større overskuelighed over de mere end 4.000 skibe i deres database, og deres kunder kan nu nemmere og hurtigere sættes i forbindelse med potentielle skibe.

Følelsen hos skibsmæglerfirmaet fra Islands Brygge er, at Lime har leveret en driftssikker og langtidsholdbar løsning, som derudover også er brugervenlig. Det er blevet nemmere at arbejde med kunder på tværs af udenlandske markeder med forskellige valutaer og enhedssystemer, og da forretningen har hele verden som markedsplads, er dette en mærkbar strømlining.

Vil du også opnå samme resultater som Atlantic Shipping?

Om Atlantic Shipping

Atlantic Shipping A/S er et af verdens førende skibsmæglerfirmaer inden for fiskerskibe, grundlagt i 1986, med speciale i køb og salg af større fiskeskibe og køleskibe. Virksomheden handler med brugte skibe såvel som med nybygningsprojekter, og deres primære markeder er de nordatlantiske lande som Rusland, Norge, Danmark, Storbritannien, Irland, Grønland, Island og Canada.